Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Gruppeleder til hjemmeplejegruppe i Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Søger du en lederstilling med højt til loftet og mulighed for udvikling? Så kom til hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro.

Har du lyst til at lede en dynamisk medarbejdergruppe fuld af energi og faglighed? Er du sygeplejerske, og er du parat til tage et ledelsesmæssigt ansvar og vise faglig retning for en hjemmeplejegruppe, så læs videre her.

Om jobbet
Som gruppeleder for en hjemmeplejegruppe bliver du en del af den daglige ledelse og faglige udvikling af hjemmeplejen på Bispebjerg/Nørrebro. Gruppen består af ca. 30 medarbejdere, der varetager visiterede opgaver indenfor serviceloven og opgaveoverdragede indsatser fra sundhedsloven. Borgerne i området bor i Bispebjerg-områdets nordlige del. Du bliver også en del af en ledergruppe på 11 ledere, som tilsammen skaber gode rammer for borgere og medarbejdere.

Aktuelt er vi opstartet en proces, hvor vi er optaget af at omstille vores organisering til Tværfaglige Teams med Nærvisitation. Denne omstilling har til hensigt, at borgerne skal opleve mere kontinuitet og nærvær. Du vil sammen med den øvrige ledergruppe og medarbejderne blive en vigtig bidragsyder til denne proces.

Derfor skal du vælge os
Vi er

  • en gruppe af engagerede SOSU-hjælpere og -assistenter, der hver dag samarbejder med borgerne i området, så de kan leve det liv, de ønsker – på trods af sygdom og handicaps
  • en gruppe af medarbejdere med mange års erfaring tilsammen, og som oprindeligt kommer fra hele verden
  • et ledelsesteam med højt til loftet og en uformel omgangstone. Ledelsesteamet har tilsammen mange års erfaring, og vi kan derfor tilbyde et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor du altid vil kunne få sparring og et godt råd med på vejen
  • en gruppe af ledere, der er ambitiøse og energiske, og som hver dag arbejder for at skabe gode rammer for medarbejderne, der er hos borgerne
  • en arbejdsplads i stadig forandring, hvor du vil få indflydelse på, hvordan vi griber forandringer an i organisationen
Vi ser gerne, at du har lederuddannelse i forvejen, men hvis ikke tilbydes diplom i ledelse.

Din profil
Vi søger en kollega, der er sygeplejerske og med ledelseserfaring. Derudover søger vi dig, som

  • både har lyst til at sikre det gode borgerforløb og det gode arbejdsliv for dine medarbejdere
  • er en god kommunikator med stærke relationelle kompetencer
  • mener, at faglighed, økonomi og udvikling går hånd i hånd
  • kan se sig selv i et tæt samarbejde med resten af ledelsesteamet og understøtte det faglige arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
Om hjemme-/sygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro
I hjemme- og sygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro er vi ca. 350 ansatte fordelt på seks dagvagtsgrupper, der hver dækker mindre geografiske distrikter. Vores arbejde består i at sætte det gode borgerforløb og det gode arbejdsfællesskab i højsædet. Desuden er der to aftenvagtsgrupper, to sygeplejegrupper og en gruppe med administration og servicemedarbejdere.

Vi stiler efter at samarbejde med borgerne og deres pårørende, så de støttes i at leve så aktivt et liv som muligt. Samtidigt arbejder vi med det faglige og kollegiale arbejdsfællesskab, hvor der skal være tid til den faglige ledelse og udviklingen af den enkelte medarbejder.

Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune leverer pleje til ca. 1.600 borgere primært over 65 år. Vi holder til i Fensmarksgade 65, København N.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regler.

Ansættelsesstart er den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere så ring endelig til hjemmeplejeleder Tina Kjærgaard på 29 33 31 64 eller kom forbi og besøg os til en uformel snak og en kop kaffe.

Søg via linket senest mandag den 4. november 2024
Der er planlagt 1. samtale den 14. november 2024 . Ansøgere bliver indkaldt løbende pr. telefon, så husk at skrive dit mobilnummer. Ansøgere, som går videre, vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil inden 2. ansættelsessamtale den 21. november 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Fremhævede stillinger