Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Faglig teamleder med sygeplejefaglig baggrund til Demenscenter Skovgården

Vores dygtige faglige teamleder har søgt anden stilling internt i kommunen, hvorfor der nu er en sjælden mulighed for at blive en del af ledelsesteamet på Demenscenter Skovgården i Hadsund. 

Brænder du for at udvikle det sygeplejefaglige område og give beboere med en demenssygdom den bedste hverdag? Så er det måske dig, vi søger som faglig teamleder til Demenscenter Skovgården.

Til Demenscenter Skovgården i Hadsund søger vi en faglig teamleder med en sygeplejefaglig baggrund. Vi mangler dig, der drømmer om at løfte den faglige ledelse af kerneopgaven helt ude hos beboerne. 

Jobbet er noget for dig, hvis du: 

  • Motiveres af at gøre beboernes dagligdag så god som muligt 
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske skel 
  • Kan skabe motivation og opbakning blandt dine kolleger 
  • Vil prøve kræfter med lederrollen i et trygt miljø 
  • Har en stærk sygeplejefaglig profil og ideelt set erfaring med borgere med demens
  • Er stærk på dokumentation og erfaringsopsamling

Demenscenter Skovgården er et veldrevet plejecenter med 66 boliger, som ligger naturskønt i Hadsund. Du vil blive en del af et ledelsesteam med en plejecenterleder og en anden faglig teamleder.

Som faglig teamleder vil du fungere som et bindeled mellem plejecenterlederen og dine kolleger ude på afdelingen, og du vil være med til at sætte retningen for den sygeplejefaglige ledelse helt tæt på beboeren. Desuden vil du have en central rolle i arbejdet med dokumentation og erfaringsopsamling.   

Du vil blive en del af et netværk med faglige teamledere på de øvrige plejecentre. Du vil således få mange nære samarbejds- og sparringspartnere i dit daglige arbejde. 

Du vil endvidere blive en del af en organisation, hvor arbejdsglæden og ansvarsfølelsen er stor, og hvor vi sætter pris på den åbne og konstruktive dialog med beboere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om jobbet, vores forventninger til dig og om vores organisation i job- og personprofilen. 

Du er også velkommen til at kontakte plejecenterleder Dorthe Lynge på 3058 0772, hvis du har spørgsmål til jobbet. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Din nærmeste leder vil være plejecenterleder på Demenscenter Skovgården. 

Der er ansøgningsfrist den 14. august 2025. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt 22. august. Såfremt du går videre til anden samtale, vil der indgå testforløb ved ekstern testkonsulent. Der vil i denne forbindelse være online testtilbagemelding og anden ansættelsessamtale forventes afholdt 27. august. 

Om Demenscenter Skovgården i Hadsund

Plejecentret består af 66 boliger til borgere med demens. Der er ansat en kostfaglig eneansvarlig i hver boenhed, der laver hjemmelavet mad fra bunden ude i boenhedernes køkkener hver dag.

Skovgården var - I 2022 nomineret til ”Danmarks bedste plejehjem” samt har vundet en pris for ”Årets mest innovative boligindretning for mennesker med demens sygdomme”.  I 2019 har vi vundet pris for ”Årets bedste demensindsats” gennem projekt med sang og musik.

Læs mere her: https://www.mariagerfjord.dk/voksne-og-aeldre/plejecentre-og-aeldreboliger/plejecentre-i-mariagerfjord-kommune/plejecenter-skovgaarden  

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 





Ansøg her





Retur til søgning

Fremhævede stillinger