Kategorier
Forside Ledelse og karriere Uncategorized

Trivsel starter i toppen

I Region Syddanmark bliver der sat særskilt fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. I en storstilet to-årig indsats er man klar til at give ledertrivslen et løft på tværs af hele organisationen.

For ledertrivsel er helt afgørende for, at resten af organisationen fungerer, lyder det fra projektleder Trine Thune Skovgaard Hansen.

Med en bevilling på knap ni millioner kroner er indsatsen TAL i Syd i fuld gang med at blive rullet ud i Region Syddanmark.

Projektleder fra Koncern HR, Trine Thune Skovgaard Hansen, understreger, at navnet ikke skal forstås ’talmæssigt’, men som en opfordring: “Nu skal vi TALE sammen i Syd – om ledernes trivsel!”

Da hun som projektleder på Socialområdet arbejdede med trivsel og sygefravær blandt medarbejdere, opdagede hun, at en stor del af arbejdet i virkeligheden handlede om at støtte lederne i at skabe gode rammer for deres medarbejdere.

Derfor tøvede hun ikke, da hun – som alle nye medarbejdere i Koncern HR – blev spurgt, hvad hun syntes, der manglede at blive gjort noget ved.

”Ledernes psykiske arbejdsmiljø,” svarede hun – og derfra tog det ene ord det andet.

”Det blev mere og mere tydeligt for mig, at ledertrivsel er helt afgørende for, at resten af organisationen fungerer. Ledere bærer på rigtig meget – ikke kun organisatorisk, men også menneskeligt.
De står midt i spændet mellem politiske krav, personalemæssige udfordringer og et konstant pres på ressourcerne. Og samtidig forventer vi, at de kan være nærværende, kommunikerende, robuste og har overskud til at sikre god behandling af borgere og patienter.”

Ledernes psykiske arbejdsmiljø i regionen har til en vis grad tidligere været prioriteret, men ofte individuelt, og arbejdet har været lidt tilfældigt, vurderer Trine Thune Skovgaard Hansen, som ved ansættelsen i Koncern HR vidste, at muligheden for at søge den statslige pulje – Trivselspuljen – var på vej.

”Da bevillingen kom, var vi klar over, at det her er en unik mulighed for at understøtte ledertrivslen i hele regionen. Vi har været i gang siden marts måned i år og er nu klar til at give især ledergrupperne et løft på tværs af organisationen,” siger hun.

Læs hele artiklen her!