Kategorier
Forside Ledelse og karriere Uncategorized

Samarbejde i sundhedsvæsenet kræver psykologisk tryghed

Rikke Højsted, psykolog og specialist i belastningspsykologi, har skrevet en ny bog med nemt anvendelige redskaber og øvelser designet til at hjælpe ledere og medarbejdere med at skabe og vedligeholde psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

For skal vi lykkes med opgaven i sundhedsvæsenet fremover, så kræver det samarbejde på tværs. Det kan vi kun, hvis vi er trygge og tør tale om fejl, frygt og frustrationer, siger hun.

Budskabet er, at psykologisk tryghed er en afgørende faktor for et godt psykisk arbejdsmiljø og nøglen til både at kunne rekruttere og fastholde dygtige ledere og medarbejdere.

“Når vi taler om det, og begrebet fanger an igen, er det, fordi det er vigtigt. Det vil os noget, vi skal mindes om, fordi der åbenbart er brug for det,” siger Rikke Høgsted og minder om, at vi lever i en tid, hvor vi er blevet mere bevidste – blandt andet knyttet til MeToo – om takt og tone og spillereglerne for, hvordan vi er sammen på en arbejdsplads.

Læs hele artiklen om at skabe psykologisk tryghed her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere Uncategorized

Samarbejde skal ledes for at lykkes

Samarbejde i organisationer er nødvendigt og kan være fantastisk, men det er også svært i praksis, og det kræver ledelse. Det er den røde tråd i Stine Reintofts nye bog ”Samarbejdets psykologi”.

Gik du fra det sidste afdelingsmøde sort i sjælen? Og har du oplevet modvilje mod kolleger,  du ellers godt kan lide?

Som leder skal du skabe rammer, der styrker samarbejdet. Og for eksempel afdelingsmødet er også et sted at arbejde med at vise, hvordan du gerne vil have dine medarbejdere til at samarbejde, mener Stine Reintoft.

Læs anmeldelse af bogen – og fire typiske måder møderne ender med ikke at fungere og dermed måske ender med at modarbejde samarbejdet her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Her er vagtplanerne lagt for længst

For få år siden tog de ledende sygeplejersker i FAM på Sygehus Sønderjylland en beslutning. Det skulle være slut med at bruge sygeplejersker som vagtplanlæggere.

“Vi synes, det er spild af sygeplejerskeressourcer, at der sidder en sygeplejerske og laver vagtplaner,” siger oversygeplejerske Anne Vind Vogt, der er en af fire oversygeplejersker i Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Derfor har FAM siden 2022 kun haft vagtplanlæggere med lægesekretær eller HK-baggrund.

“Vi har meget bevidst valgt, at vi ikke vil have sygeplejersker eller assistenter til at sidde og lave vagtplaner. Det synes vi ikke, vi kan stå inde for i vores samfund, hvor vi mangler folk til at pleje- og behandle patienterne,” slår Anne Vind Vogt fast, da ledelsesmagasinet FORKANT spørger til opskriften på vagtplanlægningen.

Læs hele artiklen – HER!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Leder fik ubehagelig besked

Kort tid efter at hun trådte ind ad døren som ny leder, fik Kamille Kaas Grønlie pludselig en ubehagelig besked. Den betød, at hun straks måtte iværksætte en række forandringer.

”Jeg fik da lige et sug i maven og tænkte “uha”… Også fordi, når man er helt ny leder… Kan jeg så egentlig den opgave, og formår jeg at gøre det, der skal til? Man når da lige at tænke: Har jeg de kompetencer, det kræver at komme igennem sådan et tilsyn?” fortæller hun ærligt om den kaotiske opstart, der blev noget anderledes, end hun havde forventet.

”Du kommer som ny og tror, at nu kan du bruge tiden på at lære personalet og beboerne at kende, inden du dykker ned i alle mulige faglige udfordringer. Men så bliver det helt anderledes. Det var bare at gå i gang, inden jeg overhovedet kendte medarbejderne og vidste, hvem der kunne hjælpe mig med det her.”

Læs hele artiklen – HER!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere Uncategorized

Sådan lykkes du med at skabe psykologisk tryghed

Drømmer du om, at dine medarbejdere føler sig trygge nok til at dele deres fejl? Så er der flere parametre, du kan skrue på. Ét af de vigtige er, at du som leder er en god rollemodel, der tager et fælles ansvar, lyder det fra ekspert i ledelse.

”Der er ingen i et team, der deler sine fejl, hvis ikke lederen også gør det!”

Sådan siger ph.d., psykolog, forfatter og ledelseskonsulent Christina Lundsgaard Ottsen.

Hun peger på, at ledere har langt større sandsynlighed for at skabe den vigtige psykologiske tryghed blandt medarbejderne, hvis man ikke fokuserer på skyld og den, der har begået en fejl.

“Dem, der lykkes med psykologisk tryghed, er de ledere, der er rollemodeller for en god omgangstone. Det er vigtigt, at man som leder tør gå forrest og selv tør dele sine fejl, så det automatisk bliver en del af kulturen på arbejdspladsen,” siger Christina Lundsgaard Ottsen, der til daglig rådgiver ledere i CoHera Consult, der blandt andet arbejder med diversitet og psykologisk tryghed i beslutningsprocesser.

Læs hele artiklen – og få tre gode råd til at skabe psykologisk tryghedher!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Faste, tværfaglige og selvstyrende teams er fremtiden

25 kommuner har gennemført forsøg med at etablere faste teams i ældreplejen.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har fulgt udviklingsarbejdet og nu offentliggjort sin evaluering.

Den nye teamstruktur bliver fremtiden, konkluderer VIVE. Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen øger kvaliteten af plejen og giver bedre trivsel hos medarbejderne

”Alle de medvirkende 25 kommuner har en intention om at udbrede de faste tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen. Ingen synes efter at have været med i forsøget, at ideen er dårlig, eller de vil gå tilbage til deres gamle arbejdsform. Men det svinger meget, hvordan man har arbejdet med forsøget, og hvor parat man er til at udbrede de udviklede løsninger rundt i kommunerne.”

Det fastslår projektchef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Martin Sandberg Buch, der står i spidsen for evalueringen af de 25 kommuners forsøg med at indføre faste tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen.

Læs hele artiklen her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Ledelsesforsker: Psykologisk tryghed er nøgle til effektiv kriseledelse

”En effektiv, modig kriseleder agerer typisk på en bund af psykologisk tryghed og evner både at være tydelig og meget tålmodig,” siger ledelsesforsker Karsten Mellon, der fremhæver tre fokuspunkter for den leder, der skal manøvrere hensigtsmæssigt i en krise.

Kriseledelse og konventionel ledelse smelter i stigende grad sammen, slår ph.d., forfatter og ledelsesforsker Karsten Mellon som det første fast, da han bliver bedt om at peger på essensen i effektiv kriseledelse.

”En krisesituation er kendetegnet ved mange ukendte faktorer. Det er i en uklar situation, en ledelse skal agere, og i nutidens sundhedsvæsen dukker kriser op som perler på en snor,” slår han fast.

”Så er der en pandemi. Så er der en presset økonomisk situation. Så er der noget miljømæssigt eller noget helt andet, og i alle tilfælde må lederen agere modigt med overblik og reflektere over, hvordan han eller hun bedst håndterer den igangværende krise eller den krise, der måske kommer på et tidspunkt.

Læs hele artiklen og konkret eksempel på kriseledelse fra sundhedsområdet her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

De første 100 dage

Du er nyudnævnt leder, du har fået et større ansvar, end du havde før, og du er usikker på opgaven, men du vil så gerne lykkes. Nu kunne du jo bare vælge at kaste dig ud i at gøre noget for at vise handlingskraft – og så håbe på, at du gør det rigtige.

Men lad være med det, råder Lars Bo Hansen, der er partner i Implement. Han er en af landets førende ledelsesrådgivere og forfatter til bogen ’De første 100 dage’ til ledere i nyt job, som er baseret på interviews med topledere.

”Utålmodighed er en klassisk faldgrube for nye ledere. Det går galt for alt for mange, fordi de ikke har en plan og er for handlekraftige på kort sigt,” siger Lars Bo Hansen til ledelsesmagasinet FORKANT.

”Det har vist sig, at rigtig, rigtig mange ledere, der starter i et nyt job, fejler. Det er op mod en tredjedel. En af årsagerne er, at de kommer dårligt i gang på en måde, så de aldrig rigtig lykkes i opgaven. Det kan også skyldes dårlige ansættelsesprocesser, men transitionsperioden og måden, du kommer i gang på, anses for at være en meget stor forklaringsfaktor. Og det er jo rædselsfuldt for personen selv og for organisationen at få en ny person ind, som man investerer tid, kræfter og kærlighed i, og så efter et halvt år eller halvandet forsvinder de igen.”

Derfor anbefaler Lars Bo Hansen ledere på alle niveauer at sætte sig tungt i stolen og lægge en plan for de første 100 dage som ny leder.

Læs de fem gode råd til at planlægge de første 100 dage som ny leder – her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Sådan bruger du LinkedIn som karriereredskab

Uanset om du ønsker nyt job, flere kolleger, opmærksomhed om dine resultater eller ny viden, så er det sociale medie LinkedIn et hamrende effektivt værktøj ifølge LinkedIn- og netværks-ekspert Thorleif Godtved.

”Der er tre indsatsområder, man bør fokusere på i forhold til LinkedIn,” siger Thorleif Godtved til ledelsesmagasinet FORKANT – og ridser op, at det handler om holde sin profil opdateret og dermed have sit CV liggende online, at bruge LinkedIn ligesom et gammeldags visitkort og ikke mindst at højne sin markedsværdi med arbejdsrelaterede indlæg.

Find de tre gode råd til indsatsområdet her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Ledelse har altid været Evas plan

”Allerede inden jeg begyndte at læse til sygeplejerske, vidste jeg, at jeg ville arbejde med ledelse. Ledelse er mit fag,” siger Eva Hansen Lüders, der er chefsygeplejerske på Danmarks største hjerteafdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Som 48-årig har hun allerede haft en lang ledelseskarriere både i sundhedsvæsenet og det kommunale system. Hun er opdraget til at tage ansvar og vokset op med ledere og selvstændige i familien. På den måde er det en livsstil og en måde at være i verden på. Ledelse kan nemlig det, hun brænder allermest for:

”Det har altid drevet mig at være med til at skabe forandringer og resultater sammen med andre, gøre tingene bedre og at få andre til at lykkes. Det handler om at være med til at få indflydelse på og katalysator for, at noget kan ske. Hvordan man kan få et team til at fungere og få dem til at komme i mål med noget. For det er jo i høj grad der, vi lykkes – når vi flytter noget i fællesskab. Ét menneske kan jo ikke flytte ret meget,” forklarer chefsygeplejersken, der ser ledelse som et speciale på lige fod med andre faglige områder i sundhedsvæsenet.

Læs hele interviewet om Evas karriereplan her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Lenes syv råd til karrieren

Lene Lydia Breum har aldrig haft en karriereplan, men har grebet de muligheder, hun har fået. Her får du hendes anbefalinger til at gøre lederkarriere:

Hvad er dit allerbedste råd til at gøre lederkarriere og træde op ad karrierestigen?

Blive godt gift. Nej, spøg til side: Søg sparring undervejs, ingen har alle løsninger på dilemmaer og paradokser. Find fortrolige og knyt gode alliancer med kulturbærere i din organisation. Få konstruktiv feedback fra din organisation. Få lederuddannelse.

Læs alle Lenes råd her!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Lederes psykiske arbejdsmiljø

Efter at have taget en uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø, opdagede oversygeplejersken, at hun ikke havde haft nok fokus på sit eget psykiske arbejdsmiljø. Det er hun ikke ene om, påpeger erhvervspsykolog.

Ledelsesmagasinet Forkant besøger Helle Susanne Hansen for at snakke om trivsel og arbejdsmiljø. Læs HER!

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Når vi skal være ledere i døgndrift…

Mange ledende sygeplejersker kender til at skulle skabe god ledelse på svære betingelser, fordi arbejdspladsen er åben og i drift døgnet rundt hele året.

Men hvad betyder det for din ledelse helt konkret? Hvordan gør du dig synlig, når du også skal have mulighed for at holde fri? Er der en grænse for din ledelse?

Lederforeningen inviterer til årets første LEDERtimen, tirsdag den 30. januar, kl. 16.30

Læs mere og tilmeld dig hos Lederforeningen

Kategorier
Forside Ledelse og karriere

Selvstyrende teams kræver ledelse!

25 kommuner har fået midler af Socialstyrelsen til forsøg med at indføre faste, selvstyrende og tværfaglige teams i ældreplejen. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, evaluerer forsøget og afleverer rapport i foråret 2024.

De foreløbige erfaringer indikerer hverken, at de nye modeller medfører administrative besparelser eller mindre ledelse. Nok snarere tværtimod, lyder det fra VIVE.

Læs mere hos Lederforeningen

Kategorier
Ledelse og karriere

Tiltrækning, fastholdelse og ledelse af forandring

Efter år med coronapandemien, sygehusskandaler og eksplosiv mangel på arbejdskraft er der mange såkaldt ’vilde problemer’, som offentlige ledere skal finde løsninger på – især ledere i sundhedsvæsenet og ældreplejen, hvor manglen på hænder vokser i samme takt som antallet af patienter og ældre borgere, der kræver pleje og behandling.

Det kræver helt nye løsninger, lyder det fra de tre eksperter, som her giver deres bud på, hvilke ledelsesgreb og -trends, der bliver aktuelle i 2024.

Læs mere hos Lederforeningen

Kategorier
Ledelse og karriere

Ledelse er en konstant forbedringsrejse

Mette Touborg har foretaget markante skift i sin ledelseskarriere. Den 48-årige tidligere borgmester i Lejre gik fra at være politiker til at blive topembedsmand i Københavns Kommune. Hendes nye job som chef for Holbæk Sygehus knytter forbindelse til begyndelsen på hendes arbejdsliv: Mette Touborg er uddannet sygeplejerske og her fortæller hun, hvorfor ledelse er en konstant forbedringsrejse, og hvorfor sygeplejerskejobbet kan skabe gode ledere.

Af Tom Ekeroth, journalist, forkant@dsr.dk – artikel bragt i ledelsesmagasinet Forkant, 2022
Foto: Asbjørn Ravn

„Mange job og uddannelser kan være god baggrund for at blive leder, og det er ingen selvfølge, at man bliver en god leder, fordi man er uddannet sygeplejerske. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at påstå, at der er lagt en god grobund for ledelse med en sygeplejerskeuddannelse og erfaringerne som sygeplejerske,“ siger Mette Touborg, der fra marts ny sygehusdirektør på Holbæk Sygehus.

Hun er en erfaren topleder, senest som administrerende direktør for Kultur, Fritid og Borgerservice i Københavns Kommune. Oprindeligt er hun uddannet sygeplejerske på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.

„Balancen i at skulle forholde sig til helheder og samtidig kunne bemærke og fokusere på detaljer er en god evne at have tilegnet sig, når man skal lede. Skolingen i at observere ikke alene på det objektive, men i høj grad også alt det andet, der foregår i form af stemninger, forandringer i rummet, lyde, lugte, farver skærper ens opmærksomhed på betydningen af alt det ikke målbare, og det er en væsentlig evne som leder, synes jeg, kombineret med en oprigtig interesse for at stille spørgsmål, fordi det er vejen til at skabe øget indsigt og videndeling,“ siger Mette Touborg.

Respektfuld omkring andres faglighed

Hun mener også, at det at være trænet i det tværfaglige samarbejde og anerkende, hvad forskellig faglighed kan, er gode kvalifikationer:

„Hertil hører en særlig disciplin i at være bevist om, hvad man selv kan – og hvad man ikke kan, så man er respektfuld omkring andres faglighed. Og så det måske mest indlysende: man kommer tæt på andre mennesker og bruger konstant sig selv i det møde, ofte i komplekse situationer, hvor man skal være til stede og nærværende omkring en patients situation. Og 10 minutter efter går man ind ad en anden dør og skal kunne levere lige så nærværende for det menneske, og det gør man også som leder – går fra et ledelsesrum til et andet, og her skal man opretholde sit fokus og sit nærvær, og samarbejde om løsninger,“ siger Mette Touborg.

Den nye sygehusdirektør mener, at sygeplejersker som ledere kan gøre en forskel på både den korte praksisnære bane og på den lidt længere bane, som hænger sammen med vores omverden:

„I forhold til det praksisnære er det først og fremmest ved at insistere på kvalitet i opgaveløsningen og evidens for den. Kvalitet i opgaveløsningen handler naturligvis om det umiddelbare konkrete resultat, men det handler i høj grad også om selve oplevelsen, som patienten, de pårørende eller samarbejdspartnere efterlades med. Altså det samlede indtryk af kvaliteten. Hvis man leder gennem ledere, så gælder det om at skabe rammer for, at dem, der er tættest på opgaveløsningen, bliver motiveret til at pege på udfordringer og inddraget i udvikling af og valg af løsninger.“

Læs hele artiklen i ledelsesmagasinet Forkant – her

Find seneste nummer af ledelsesmagasinet Forkant – her

Kategorier
Ledelse og karriere

Ledelse som karrierevej

Betina Bangs første leder så tidligt et ledertalent i hende, men hun prioriterede sine børn, før hun tog fat på lederkarrieren. Og så skulle et par alvorlige bump på vejen overvindes, før den for alvor kom på skinner.

Af Helle Jung, journalist – artikel bragt i ledelsesmagasinet Forkant, 2022
foto: Carsten Ingemann

Det var Betina Bangs første leder, der så et ledertalent i den unge sygeplejerske.

„For mig var hun et lys, som jeg virkelig så op til,“ fortæller Betina Bang, der netop havde fået sit første barn og i de følgende fem år fik to mere.

„Men jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville være leder, før den yngste var begyndt i skole, for indtil da kan du tage fri på en hverdag og lave noget sammen, så de ikke bare er i institution. Af samme grund var jeg deltidsansat, mens børnene var små, for at være mest muligt sammen med dem,“ siger den i dag 39-årige afdelingssygeplejerske (i dag er titlen oversygeplejerske).

Betina Bang lagde ingen lederplaner for sit arbejdsliv og havde også valgt sygepleje som fag, fordi det rummer mange muligheder inden for mange forskellige områder, så hun ikke behøvede at låse sig fast.

„Min lederrolle er mere dukket op ad hoc. Selvfølgelig har jeg i løbet af min første lederuddannelse overvejet, hvad jeg kunne tænke mig at blive leder for, men du kan jo reelt ikke vide det. Jeg kommer fra 12 år i medicinsk regi, som er noget helt andet end det kirurgiske, jeg i dag er leder i. I dag ved jeg, at det ikke er specialet, der for mig er afgørende, men udviklingsmulighederne. Det er forandringsledelse og mulighederne for at gøre tingene bedre, jeg er optaget af, og det vil jeg gerne have mere af. Derfor tager jeg nu fat på en masteruddannelse på det felt,“ siger hun.

Livet ad hoc

Betina Bang havde dog lyttet så meget til sin første leder, at hun i 2012, året efter at hun fik sit tredje barn, gik i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Men lige som hun beskriver sin vej til ledelse, sker livet også ad hoc. For Betina Bang dog måske i lidt hårdere grad.

„Jeg havde heller ikke ligefrem planlagt at skulle skilles undervejs. Eller at skulle igennem et længerevarende sygdomsforløb,“ fortæller hun ærligt.

For efter en tid med voldsomme anfald af hovedpine, der ikke responderede på migrænemedicin, og som der ikke var noget mønster i, blev hun scannet og fik konstateret arteriovenøse malformationer i hjernen. Omgående gik knap to års indgreb for at udbedre de medfødte misdannelser af blodårer i hendes hjerne i gang.

„Jeg var ved at dø bare ved tanken om at skulle have for mine børn. Jeg havde ikke prøvet at være syg før, men der viste det sig, hvor godt et netværk, jeg har, både i mit daværende job og privat,“ fortæller hun, med henvisning til bl.a. børnenes bedsteforældre, der alle fire bor i en radius af 10 km, og som altid er trådt til, når det gjaldt.

I september 2017 viste den sidste scanning, at alt lykkeligvis var gået, som det skulle.

„Det er trods alt de færreste, der har papir på, at de er rigtige i hovedet,“ tilføjer Betina Bang på umiskendeligt nordjysk.

Om end hun naturligvis helst havde været sit sygdomsforløb foruden, gav det hende også en indsigt i det sundhedsvæsen, hun professionelt er en del af, fra patientrollen.

„Det er tankevækkende, at vi på trods af, hvor lille et land vi er, alligevel gør tingene så forskelligt, endda inden for de samme specialer. Og hvor stor forskel, der er på kulturerne hospitalerne imellem,“ siger hun.

En hård lederdebut

Året efter søgte og fik Betina Bang sit nuværende job som afsnitsledende sygeplejerske ved Kirurgisk Gastroenterologisk Sengeafsnit A1, Aalborg Universitetshospital. Og lidt af en ilddåb i ledelse.

Læs hele artiklen i ledelsesmagasinet Forkant – her

Find seneste nummer af ledelsesmagasinet Forkant – her

Kategorier
Ledelse og karriere

Min fornemmeste lederopgave er at skabe forståelse og sammenhæng

Tine Nyegaard Hansens lederambitioner steg i takt med kompetencer og erfaring og er i dag nået posten som chefsygeplejerske for regionspsykiatrien i Gødstrup. Her er den største udfordring rekruttering, der spænder ben for at nå målene.

Af Helle Jung, journalist – artikel bragt i ledelsesmagasinet Forkant, 2023

Tine Nyegaard Hansen fik sit første lederjob i 2002 efter godt 10 år som sygeplejerske, men hun havde leget med tanken en rum tid forinden. Der var bare det der med vagtplanlægning, som på ingen måde trak i hende.

Indtil 1998 havde hun været ansat på psykiatrisk sengeafsnit i Randers, da hun kom med på det nyetablerede forskningsprojekt OPUS, om for tidlig intervention hos personer med skizofreni. Fire år senere var stillingsopslaget som ledende sygeplejerske i lokalpsykiatrien i Aarhus Nord der pludseligt – uden vagtplanlægning.

„Jeg havde godt nok hverken de kvalifikationer eller den erfaring, de efterlyste, men jeg skrev, at jeg var den rette til jobbet. Og sådan blev det!“ fortæller Tine Nyegaard Hansen.

De første mange år delte hun ledelsen med en overlæge, men siden har der været flere perioder med sololedelse. Undervejs voksede ambitionen om at blive chefsygeplejerske, som hun efterhånden følte sig godt kvalificeret til gennem uddannelse og årene som mellemleder. Dertil var hendes børn blevet så store, at hun godt kunne pendle, hvis den rette mulighed opstod.

Det gjorde den i 2021 i form af stillingen som chefsygeplejerske for regionspsykiatrien i Gødstrup ved Herning, der er en af Region Midtjyllands otte psykiatriske afdelinger. Her leder Tine Nyegaard Hansen i samarbejde med en cheflæge en 12 mand stor ledergruppe, hvor sygeplejefaglighed fylder mest, med i alt knap 400 medarbejdere fordelt på 67 sengepladser, nogle få døgnpladser i Holstebro, et stort ambulatorium samt to mobilteams.

„Her har jeg langt hen ad vejen fået opfyldt mine lederambitioner. Det er en helt andet organisation, end den jeg kommer fra, så jeg mangler stadig at få overdraget en del til funktionslederne. Men det er en mere selvstændig post, hvor jeg kan tage flere beslutninger selv, og der er mere tværsektorielt samarbejde, flere muligheder for at arbejde på tværs og deltage i både regionale og nationale fora,“ forklarer Tine Nyegaard Hansen, der for tiden sidder i fire-fem arbejdsgrupper for forskellige indsatsområder.

Pres på de langsigtede mål

Som chefsygeplejerske er hun glad for at kunne prøve sine kompetencer af på et nyt niveau og teste, om hun slår til og kan præge rammerne i positiv retning.

„Min opgave er at give mening til de politiske intentioner for vores område og omsætte den til praksis. Min fornemmeste lederopgave er at skabe forståelse og sammenhæng i systemet.“

Til gengæld er udfordringerne for tiden så store, når det kommer til personaleressourcer, at de spænder ben for de langsigtede mål og dagligt giver anledning til overvejelser om, hvordan tingene skal kunne hænge sammen.

„Vi bruger en del vikarer, men vikaransættelser koster en del mere end fastansættelser, og vikarer er ikke nødvendigvis hverken lige så erfarne eller engagerede. Det virker demotiverede på de faste medarbejdere og betyder, at vi desværre taler mere økonomi end faglighed,“ erkender chefsygeplejersken.

„Rekrutteringsvanskelighederne, også i kraft af vores geografiske placering, betyder, at vi indgår nogle kompromisser og tilpasser os på en måde, der faktisk ikke understøtter afdelingens mål, og som vi ikke ville have gjort, hvis der var tilstrækkeligt mange kvalificerede ansøgere.“

Læs hele artiklen i ledelsesmagasinet Forkant – her

Find seneste nummer af ledelsesmagasinet Forkant – her