Det er et enkelt greb, der kan forebygge, at samarbejdet i et team går skævt fra begyndelsen. Sådan præsenterer ledelseskonsulent Lars Nellemann, hvordan lederen undgår, at et team udvikler sig i en problematisk retning.
Hvordan undgår lederen, at et team udvikler sig i en problematisk retning?
Det spørgsmål gav ph.d. og ledelseskonsulent Lars Nellemann fra Mannaz et konkret bud på i workshoppen ”Ledelse af det irrationelle team – sådan gør du”.
Hans anbefaling lød: Start gerne med en struktureret samtalerunde, når en ny arbejdsgruppe dannes.
”Jeg har netop afprøvet værktøjet i en nybagt bestyrelse, og der var stor tilfredshed,” siger han.
Spilleregler:
Undervejs lytter de øvrige deltagere uden at afbryde eller kommentere.
Svarene skrives på flip over, og efterfølgende formulerer gruppen et fælles kodeks for samarbejdet. Aftalen bør løbende evalueres.
De små tegn på, at noget er galt
Øvelsen kan bidrage til at afstemme forventninger, klæde gruppen på til samarbejdet og forebygge, hvad Lars Nellemann kalder skadelig mikroadfærd.
”Ofte møder jeg en pæn overflade, men under den kan gemme sig adfærd, som gør det utrygt og svært at løse kerneopgaven og skabe resultater,” siger han.
Mikroadfærd kan viser sig i det små:
- I blikket, der bliver på skærmen, mens en kollega taler
- I øjne, der ruller ved uenighed
- I et negativt eller passivt kropssprog
- I idéer, der systematisk overses fra bestemte kolleger
- I manglende øjenkontakt og hilsen
”Er der tale om et mønster, kan det være tegn på noget underliggende, der ikke er blevet sagt højt,” siger Lars Nellemann og peger desuden på fire mere overordnede mønstre, der kan være underminerende for et samarbejde i en gruppe.
